Hvad vi talte om over aftensmaden

Hvor mange undervisningsmoduler 3.g’eren har tilbage i gymnasiet. Nogensinde.

Fennikel.

Hvor i Spanien gymnasiets spanskhold plejer at tage hen på sprogrejse.

Hvordan det går med at øve lancier til galla om halvanden uge.

Maden. Vi husker altid at rose maden.

Hvem man er på naturlig krammer med, og hvem det er grænseoverskridende at kramme.

Som direkte følge heraf: Håndtryk. De gode faste og de vattede. Om at “træde ind i et håndtryk”.

Et hagl i rådyrbiksemaden.

Dronningens besøg i Viborg i dag og hendes hat i særdeleshed. Den lignede skålen fra et agern. Med stilk. I blå.

Noget jeg sagde (“Nu lyder du som mormor!”).

Uregelmæssige bøjninger i dansk, formuleret af en chilensk flygtning.

At man ikke må sige “i sommers”. Aldrig.

At ingen af os tog hverken ketchup eller HP-sauce til biksemaden.

Rejsende i ro

På sådan en regnblæsende tirsdag aften er der ting, som trænger sig på positivlisten.

1. Yngsten er solbrun og tilfreds kommet hjem fra gymnasierejse i Sydspanien. Jeg lavede spaghetti alla putanesca til ham, han var glad og kvitterede med at pakke kufferten (helt!) ud og lægge tøj til vask. Nu har han installeret sig på værelset med gadgets og tv og spinder (forestiller jeg mig) af tilfredshed over igen at være i hjemlig ro.

2. Der er masser af te i mit yndlingskrus, som Laura gav mig i julegave.

3. Jeg har smidt mig i sofaen for at læse de sidste tredive sider i den bog, jeg ventede i lang tid på sidste sommer. Dengang nåede jeg kun halvdelen, inden den skulle afleveres på biblioteket, og den kunne ikke fornys. Jeg måtte stille mig i kø igen og har endelig fået den. Nu skal den snart afleveres igen, og jeg gør det ikke to gange uden at have læst den færdig. Den er nemlig god.

Så skål i mangote og ro på igen.

GillianFlynn