21. april 2015 | den store bunke |
For 18 år siden ved denne tid på denne dag vejede jeg 75 kg og var gået både tre dage over tiden og glip af min fars 80 års fødselsdag fire dage før, fordi jeg belært af to tidligere kvikfødsler ikke turde rejse ret langt hjemmefra. De to større søskende var født syv og ni dage før termin, og jeg var gået ud fra, at det var sådan, jeg gjorde, når jeg fik børn. Men dette barn gik imod ’plejer’. Først fire dage efter terminen behagede det ham at ankomme til verden. Til gengæld gik det hurtigt. Midt i TV-Avisen startede veerne, 21.55 tjekkede vi ind på sygehuset, og 22.23 var han født. Jeg har bladret i fødselspapirer og jordemoderrapport og aet billederne af den lille brunøjede dreng, som kom ind i vores liv den aften. Vores og samtidig helt sin egen.
Det er vildt, at han er 18 i morgen. Myndig. “Må man alt nu?”, spurgte han forleden. Det sagde jeg altså nej til.
Nu skal jeg til at være sådan en, der ’har voksne børn’.
17. november 2014 | Betragtninger |
Da jeg havde fået børn, og de var groet lidt til, virkede det i nogle år rigtigere at holde jul hjemme i stedet for at tage hjem til bedsteforældrene på skift.
Jeg gik fra at være en, der blev holdt jul for, til at være en, der holdt jul for børnene og de gamle. Jeg blev lidt voksen lige der.
Man behøver ikke blive ved med at gøre det samme, bare fordi man er begyndt. Nu overlader jeg det glad til min storebror at være den voksne, der holder jul for børn og gamle. Og for jævnaldrende. Så bliver det nemlig den allerhyggeligste juleaften.
24. oktober 2014 | den store bunke |
Begunstigelse, ægtepagt, særeje, testamente, procenter, afgifter, pension, samlever, indbetaling, dødsfalddækning, efterløn, folkepension, krydsforsikring, arv, beregning, engangsudbetaling, ophørende udbetaling, livsvarig udbetaling, fælleseje…
Vi tog en kop kaffe med en advokat, der har forstand på arveret og gensidig sikring. Så sad vi og var helt vildt voksne og modtog rådgivning med udgangspunkt i uddrag af noget pensionsinfo, det trods alt var lykkedes os at finde frem til selv og få printet.
Da vi var kommet udenfor efter en times tid, tog vi hinanden i hånden, så hinanden dybt i øjnene og sagde: “Forstod du det hele?”.
Det vi burde have sagt var: “Vil du gifte dig med mig?”, for dét havde vi da begge forstået, at så kan man rykke rundt regnet ti felter frem på spillebrættet hen på et bonusfelt, og alt er nemmere. Advokaten spillede cirka hvert tiende minut det samme kort; – at hvis vi nu i stedet valgte at gifte os…
Nå, men det var gratis rådgivning. Og vi fik kaffe. Om knapt to år giver advokaten kaffe igen, for så har vi boet sammen længe nok til, at vi har nået en eller anden tidsgrænse. Vi kunne lige så godt skrive det ind i vores kalender allerede nu, sagde han.
Dét er altså voksent!
