Et kort lift

I supermarkedet tog jeg en af de store kurve, man trækker efter sig. På min indkøbsliste stod der blandt andet snacks og vin til mødregruppebesøg. På vejen gennem butikken fandt jeg et godt vintilbud og besluttede at købe en kasse med seks flasker, mens jeg tænkte på, at jeg skulle have taget en indkøbsvogn, for jeg skulle trods alt bære den vinkasse OG resten af indkøbene ud til bilen.

Jeg fyldte kurven, gik til kassen og betalte. Mens jeg fyldte mine indkøb i en pose, sagde kunden lige bag mig – en mand med indkøbsvogn: “Skal du ikke have den der kasse vin med op at køre?”

Det var et – hvad skal vi sige – friskt forslag og svært lige at afvise. Men det var der jo heller ingen grund til.

“Jooo tak, og så vil jeg insistere på at slå følge. Så vi ender samme sted…” (jeg mente vinkassen og mig).

“Ja. Jeg tænkte lidt, at det også var voldsomt med en vogn til de få varer, jeg har”

… småsnakkede vi, mens vi fulgtes ad ud til parkeringspladsen.

“Jeg holder lige herhenne, den hvide der…”

“Ja, og det er min, den sorte henne bagved, så det kunne ikke være nemmere”

“Så siger jeg tak for liftet!”

“Velbekomme, og ha’ en god dag”

Det var tredive meter ren venlighed og ditto påskønnelse.

Aldrig for gammel til at vise ID

Jeg var i supermarkedet for at købe bobler og cola til at skåle i, når vi om lidt overtager nøglerne til vores nye hus.

“Har du ild?”, spurgte kassedamen. Eller det var, hvad jeg hørte. I virkeligheden spurgte hun efter ID. “Fordi du køber alkolhol”, forklarede hun og nikkede i retning af de to flasker Cava, der stod på båndet.

“Jeg har et kørekort”, sagde jeg og fandt mit kørekort frem. “HOLD da op, findes den type endnu?”, udbrød hun næsten vantro. Bare fordi jeg har et kort, der senest er fornyet i 1993 og er en stor foldet model, men dog lamineret. Og så fik vi en lang snak om kørekorttyper og fornyelser og hvor sjældent, man har fat i kørekortet for at vise det frem. Sød og glad var hun. Jeg forsøgte også at læse på mit kort, hvor længe det var gyldigt, men var tydeligvis kommet af sted uden læsebriller. Så grinede vi lidt ad dét, inden vi ønskede hinanden god weekend.

Bagefter tænkte jeg på, hvorfor hun egentlig ville se ID…

ALT ved mig signalerede, at jeg var rigeligt gammel nok til at købe alkohol.

Fik I for resten fat i, at det er i dag, vi får nøgler til vores nye hus?

Komfortzonen er kun et skridt væk

Når jeg står ved kasselinjen eller ved selvbetjeningskasserne i supermarkedet, og et menneske i køen bag mig stiller sig helt op i nakken af mig og næsten ikke kan vente med at lægge sine varer på båndet eller scanne dem ind, til jeg er færdig, sker der noget mærkeligt med mine bevægelser. D e   b l i v e r   s å å å   l a a a n g s o m m e , o g   d e t   t a g e r   s å   l a a a n n g g   t i i i d   f o r   m i g   a t   b e t a a a a l e   o g   p a k k e   m i n e   v a r e r   s a m m e n   i i i   p o o o s e n.

Så kan folk stå der og ærgre sig over, at de ikke ventede bag linjen, til det blev deres tur, eller valgte en anden kø end den med hende, der pludselig kun blev gengivet i slow motion.