Jeg var i supermarkedet for at købe bobler og cola til at skåle i, når vi om lidt overtager nøglerne til vores nye hus.
“Har du ild?”, spurgte kassedamen. Eller det var, hvad jeg hørte. I virkeligheden spurgte hun efter ID. “Fordi du køber alkolhol”, forklarede hun og nikkede i retning af de to flasker Cava, der stod på båndet.
“Jeg har et kørekort”, sagde jeg og fandt mit kørekort frem. “HOLD da op, findes den type endnu?”, udbrød hun næsten vantro. Bare fordi jeg har et kort, der senest er fornyet i 1993 og er en stor foldet model, men dog lamineret. Og så fik vi en lang snak om kørekorttyper og fornyelser og hvor sjældent, man har fat i kørekortet for at vise det frem. Sød og glad var hun. Jeg forsøgte også at læse på mit kort, hvor længe det var gyldigt, men var tydeligvis kommet af sted uden læsebriller. Så grinede vi lidt ad dét, inden vi ønskede hinanden god weekend.
Bagefter tænkte jeg på, hvorfor hun egentlig ville se ID…
ALT ved mig signalerede, at jeg var rigeligt gammel nok til at købe alkohol.
Fik I for resten fat i, at det er i dag, vi får nøgler til vores nye hus?
