Når jeg står ved kasselinjen eller ved selvbetjeningskasserne i supermarkedet, og et menneske i køen bag mig stiller sig helt op i nakken af mig og næsten ikke kan vente med at lægge sine varer på båndet eller scanne dem ind, til jeg er færdig, sker der noget mærkeligt med mine bevægelser. D e b l i v e r s å å å l a a a n g s o m m e , o g d e t t a g e r s å l a a a n n g g t i i i d f o r m i g a t b e t a a a a l e o g p a k k e m i n e v a r e r s a m m e n i i i p o o o s e n.
Så kan folk stå der og ærgre sig over, at de ikke ventede bag linjen, til det blev deres tur, eller valgte en anden kø end den med hende, der pludselig kun blev gengivet i slow motion.
Nakkeånderne forstår desværre ikke det subtile budskab i slowmotion. Inde i deres hoveder så det sandsynligvis således ud:
1. Jeg havde travlt.
2. Jeg signalerede min travlhed til den foranstående ved at ånde hende i nakken.
3. Hun var meget langsom.
4. Det virkede altså ikke, så jeg må stå endnu tættere på næste gang. Evt. skubbe lidt med indkøbsvognen.
Nøjagtig ligesom de bilister, der lægger sig helt op i ens kofanger. Jeg reagerer ved at sætte farten ned, fordi jeg bliver bange. Jeg vil virkelig, virkelig helst ikke have dem ind på mit bagsæde. Og de reagerer ved at lægge sig endnu tættere på. Så det virker ikke. Men jeg bliver ved, for jeg vil trods alt hellere have dem ind på bagsædet med 35 km/t end med 50.
Næ. Jeg er nok nødt til at gøre det tydeligere ved at træde et hurtigt skridt tilbage og jage albuen i maven på dem. Bare helt kort, ligesom jeg med de tætte bilister bagfra lige træder kortvarigt på bremsen, så de ser bremselysene, men uden at jeg selv kommer i fare. Bremselyset virker i hvert fald på mig, hvis jeg er kommet til at være den bilist, som ligger lidt for tæt, og så lægger jeg mere afstand. For min egen skyld. Men du har nok ret i, at budskaberne ikke modtages som de er tænkt. Øv.