9. august 2013 | den store bunke, Køkkenskriverier |
Hov, blev det nu en madblog? Næ, jeg bager bare til eftermiddagskaffen for mit hold til 24 timers løbet i Viborg. Det er årets hyggeligste folkeløbefestweekend, hvor vi løber stafet om Søndersø fra kl. 12 lørdag til kl. 12 søndag. Den falder altid samtidig med Skanderborgfestival, og jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg helst vil være.
Der er tilmeldt 206 hold og 66 singleløbere, og jeg løber sammen med mine godeste venner på Guldsmed Norup-holdet.
Se Mortens dejlige film fra løbet sidste år HER.
Jeg har lovet at bage, og det bliver igen i år muffins. Eller som min mor siger: “Hvad er det nu de hedder, de der kager i papir…?”. Og så udtaler vi det med dansk u, som i mus.
Lidt senere så køkkenbordet sådan her ud. Den ene slags er med squash og valnødder og opskriften er HERFRA. Den anden slags er med blåbær og chokolade, og de kommer HERFRA, jeg har bare tilføjet hakket mørk chokolade.
Fik jeg sagt, at jeg glæder mig til weekenden?
30. april 2013 | den store bunke |
Jeg løb en tur i dag! Det er ikke noget, jeg har prioriteret særlig højt på det seneste.
“På det seneste”….? Det sidste år, faktisk. 1. april 2012 løb jeg halvmaraton i Berlin og var i rimeligt god form. Derefter lod jeg mig distrahere af alt muligt andet og rendte måske også ind i en mindre motivationsskade. Det har imidlertid vist sig, at jeg stadig har et løberomdømme. Jeg bliver jævnligt spurgt, hvordan det går med mit løb, og det virker altid, som om den spørgende har rustet sig til at få beretninger om den ene bedrift efter den anden kastet i ansigtet. Så trøster jeg dem og siger, at det slet ikke er sådan fat.
Men so what? Det er længe siden, jeg holdt op med at ærgre mig over alle de gange, jeg ikke kommer ud. I stedet glæder jeg mig over, NÅR jeg kommer af sted. Og det gjorde jeg i dag.
Det var så længe siden, at jeg næsten ikke kunne huske, hvad man skal have på, og slet ikke hvor langt jeg var kommet i den lydbog, jeg hørte på, sidst jeg løb.
Kristi Himmelfartsdag skal jeg løbe Kalkmineløb, ti kilometer i kuperet terræn (Efter devisen: Er der en knold, skal man OVER den – aldrig uden om), og det er rart nok at vide, at jeg kan, også selv om jeg har hele dagen til det.
Og jeg kan! Det gik langsomt, men det gik godt. Jeg havde Langs Smertegrænsen i ørerne. Skrevet af Thomas Clemen og læst op af Bent Otto Hansen, som har den kedelige vane at holde lidt for irriterende lange pauser midt i sætninger. Ellers virker bogen lovende, og måske kan jeg anbefale den. Engang om længe. Jeg hører nemlig kun bog, når jeg løber eller støvsuger.
Mine fine syv kilometer i dag bragte april måneds statistik op på den svimlende distance af næsten 24 tilbagelagte kilometre. En KLAR fremgang i forhold til 17 i marts.
Wuhu, jeg har vinger.
