2. april 2013 | den store bunke |
1. Højskolebarnet var hjemme på besøg. Det var så dejligt. Det var lige før jeg nød at vaske hendes hjembragte vasketøj.
2-3. Det udløste hele to gange brunch. Med bacon, pølser, røræg og pandekager, og den ene gang også nybagte boller. Det her billede er fra den anden gang.
4. En tur rundt i butikker med Højskolebarnet. Glæden ved at give hende tøj, hun ikke har råd til. Måske heller ikke brug for. Men glæden…
5-6. Hele to løbeture, en alene og en med Morten, begge gange med De hængte hunde (Jens Henrik Jensen) i ørerne. Kan anbefales. Jeg har også støvsuget til et par kapitler. Så ja, jo, jeg har faktisk gjort rent.
7. Pludselig efterladt alene hjemme lørdag eftermiddag. Aaaah, det var rart med te på kanden og bordet fyldt med underholdning. Det findes der også et billede af. Spillet der på iPadden… der brugte jeg bogstaverne til at skrive KRYBBEN. Ha!
8. Blev kaldt til solskin og picnic i kolonihaven selve påskesøndag eftermiddag. Var skønt. Drak havekaffe af søndagskopperne.
9. Cloud Atlas i biografen. Det var godt nok en mærkelig film. God. På en sær måde, som stadig rumler rundt i et hjørne af hjernen. Kan anbefales.
10. Vi kørte højskolebørn tilbage til højskolen og spiste påskekromiddag på vejen hjem. Den 15-årige er en fornøjelse at have med til sådan noget. Han sætter sådan pris på det. Det halve af glæden er at dele hans begejstring.
Som bonus tabte vi nummerpladen. Lige på parkeringspladsen ved højskolen, da bagklappen blev smækket i. Plonk, så lå den i mudderet. Men så satte vi cykelstativet på og spændte lygtebommen på, så var vi registrerbare hele vejen hjem. Det her er Jylland. Vi har træk.
I dag ordnede mekanikeren det. Det var nemt. Det har nok været dagens nemmeste opgave for ham. Han har tænkt sit om kvinder og biler, tror jeg. Men han kender mig heldigvis. Og lyder altid så glad, når jeg ringer.
30. marts 2013 | den store bunke, Hørt og set i forbifarten |
Jeg blev stoppet på gaden af Karina fra Runners Corner. Hun stod i løbetøj, fik øje på mig, lyste op, sagde “Hov! Løber!!?” og gav mig et påskeæg på en rabatkupon.
“Hvordan kunne hun vide, at du er løber?”, spurgte Højskolebarnet, som jeg fulgtes med.
“Det er da fordi jeg er en løbertype! Det lyser ud af mig”.
(Og så fordi jeg har handlet en del i hendes butik, jo)
“Nå… men fedt at blive genkendt. Må jeg få påskeægget?”
Niks. Det får jeg. Så jeg ikke går sukkerkold, når jeg løber op i butikken for at indløse rabatkortet.
26. marts 2013 | den store bunke |
Jeg har lige været til 50 års fødselsdag. Blandt gaverne var denne personlige hyldest fra et yngre familiemedlem til den gamle rockdreng. Imponerende stykke perlepladearbejde, siger jeg bare.
Og for lidt siden fandt jeg disse gamle billeder af mig og min jerseykalv. Den hed Perle.
Og således hænger alting sammen.
24. marts 2013 | den store bunke |
Jeg faldt over en lille notits i Politiken i dag om The Diagram Prize, som engelske The Booksellers Magazine hvert år uddeler til den underligste bogtitel. I år gik prisen til ‘Goblinproofing One’s Chicken Coop’. Andre stærke kandidater var ‘Hvordan tehætter ændrede verden’, ‘Var Hitler syg?’ og ‘Hvordan man spidser en blyant’.
Jeg elsker det!
Læs her om prisen, som er blevet uddelt siden 1978 og blandt andet er gået til ‘Den store bog om lesbiske hestefortællinger’.
Med de læsebriller har jeg kun kedelige titler i min bogreol.
23. marts 2013 | den store bunke |
Store søn arbejder på Crazy Daisy. Når han gør det, tager han på arbejde lige før midnat og tilbringer natten med at rydde flasker og glas af efter festende unge og tørre bræk op efter dem, der alligevel fik festet for meget.
I de sidste uger har diskoteket bygget en af etagerne om til Afterski Bar, og i anledning af reopening i går inviterede man de ansattes familie til reception.
Jeg vurderede, at det nok var min eneste chance for at komme derind – selv om folk over 30 kommer gratis ind. Ikke at jeg gerne ville ind, men jeg ville jo da godt se knægtens arbejdsplads.
Så stod vi derinde sammen med andre ældre og knapt så ældre mennesker og kiggede på afterskiinteriør, hvad vi nu kunne nå at se i det blåtblinkende lys, og hørte på høj musik, som dj’en i den særlige anledning modificerede til Queen og titelmelodien fra Friends – sådan noget vil vi gamle jo gerne høre – og drak isafkølede Kronenbourg 1664-øl udleveret af langbenede babes i kropsnære sorte kjoler. Efter en times tid syntes vi, at nu var det fint med dét, og der havde vi også fået snakket med de mennesker, vi kendte, og tænkt flere gange, at godt det ikke er os, der skal være der en hel nat.
Tak til store søn for at gide at have os med.
