Store søn arbejder på Crazy Daisy. Når han gør det, tager han på arbejde lige før midnat og tilbringer natten med at rydde flasker og glas af efter festende unge og tørre bræk op efter dem, der alligevel fik festet for meget.
I de sidste uger har diskoteket bygget en af etagerne om til Afterski Bar, og i anledning af reopening i går inviterede man de ansattes familie til reception.
Jeg vurderede, at det nok var min eneste chance for at komme derind – selv om folk over 30 kommer gratis ind. Ikke at jeg gerne ville ind, men jeg ville jo da godt se knægtens arbejdsplads.
Så stod vi derinde sammen med andre ældre og knapt så ældre mennesker og kiggede på afterskiinteriør, hvad vi nu kunne nå at se i det blåtblinkende lys, og hørte på høj musik, som dj’en i den særlige anledning modificerede til Queen og titelmelodien fra Friends – sådan noget vil vi gamle jo gerne høre – og drak isafkølede Kronenbourg 1664-øl udleveret af langbenede babes i kropsnære sorte kjoler. Efter en times tid syntes vi, at nu var det fint med dét, og der havde vi også fået snakket med de mennesker, vi kendte, og tænkt flere gange, at godt det ikke er os, der skal være der en hel nat.
Tak til store søn for at gide at have os med.
