Bukker og takker

Alt det gode står i kø i dag.

Bukkejagten gik ind ved midnat. Klokken 5.20 nedlagde min jægersjægersmand sin buk. Bukken. BukkEN. Ham som alle jægerne i konsortiet har gået og glanet efter og og drømt om om natten og håbet på at få. De vidste, han gik der. Det gør han ikke mere. Sådan ser han ud, og jeg ved ikke engang, om man må beskære et trofæbillede så skammeligt. Men jeg vil bare vise opsatsen, og hvis nogen er interesseret i data, er jeg sikker på, at der vil blive både opmålt og indvejet og sammenlignet.

Buk

På vej på arbejde cyklede jeg forbi kolonihaven for at se, om Buk allerede hang i værkstedet der. I stedet fik jeg øje på gartnerens røde lastbil med allerede nogle børfulde skrab på ladet og to stykker karlfolk i haven. Jeg gav mig ikke til kende, for det skulle jo nødigt virke, som om jeg lugelurer. Men nu ser haven SÅDAN ud:

16052013109

Hjemme er der også sket noget. Jeg har længe plæderet hos Landlord for et nyt køleskab, fordi det gamle jævnligt gik amok i kuldeproduktion og gerne arbejdede i tocifrede minusgrader. Det er jo ikke til at holde mad så, når man aldrig ved, om æggene er frosne eller osten er uskærlig eller salaten rasler med iskrystaller. Landlords hårdehvidevaremand har hævdet, det kunne repareres. Det var nemlig et meget dyrt mærkekøleskab. Jaerh…! Men det virker bare ikke! Heller ikke efter reparationen. Al min mad er frosset ihjel. Så nu gav han sig, og i dag – OGSÅ på denne lykkedag – er denne fætter blevet installeret.

IMG_3889

Se, hvor glad nogen blev!

Og og og og… i aften skal vi til koncert i Herning. En af jagtkammeraterne mener 110 %, at min jægersjægersmand kommer til at møde Bruce Springsteen personligt. Med det held.

Så gør det altsammen ikke noget, at jeg i et par timer i formiddag troede, at jeg havde drukket rengøringsmiddel fra kontorets kaffemaskine. Jeg var meget indadfølende hele formiddagen, men symptomerne kom ikke, og senere fik jeg at vide, at det bare er vand, den renser sig med – lige ned i min kop, som jeg ikke havde fået hentet. My lucky day!

Jeg lever også fint med, at jeg kom hjem til brev fra dem her:

IMG_3888

Det er mors dag hver dag. Jo, det er!

I søndags flød internettet over af to ting: Den lokale fodboldklub rykkede op i Superligaen efter fem år i … et andet sted, og det var mors dag. Mors Dag. Skal det skrives med stort? Er det så etableret en institution?

Facebookopdateringerne vekslede KUN mellem “Sådan, VFF!” og “Se, hvad jeg har fået af mine børn”.

Ingen af delene kom rigtigt mig ved. Jeg er ikke synderligt fodboldinteresseret. Har det ligesom den lille pige, som sagde “Jeg synes, det er meget sjovt at være på Stadion, men jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal lave, mens de spiller.”

Og det andet er aldrig rigtig gået op for mine børn. Jeg er heller ikke selv vokset op med det. Kan kun huske en enkelt gang i førskolealderen, hvor jeg plukkede en skæv, men velment buket stedmoderblomster med alt for korte stilke til min mor i hendes egen have, fordi jeg havde hørt noget om mors dag. Mine børn er heller ikke blevet hjulpet på vej af deres far, mens de voksede op og stadig var til at forme. Omvendt har jeg så heller ikke lært dem, hvornår det er Fars Dag.

I virkeligheden er det jo bare Blomsterhandlernes Dag og Isenkræmmernes Dag.

I søndags skete der det, at villavejene i kvarteret omkring kolonihaven – og Stadion – var proppet med parkerede biler, at højskolebarnet tog tidligt af sted, fordi hun skulle til One Direction-koncert i Hamburg, den 19-årige så jeg slet ikke, og den 16-årige kom hjem fra farweekend sidst på eftermiddagen og anede intet om, at man kunne høste kolossal goodwill ved at begave sin mor.

Jeg er ikke skuffet. Jeg har opdraget dem sådan. Og jeg er et stort menneske, så jeg tager mit stive smil på og siger både “Tillykke, VFF” og “Næææh, så fine ting I fik”.

Udgivet i den store bunke - Tagget med - Skriv en kommentar.

Forvandling

Nu klager jeg ikke længere, for i dag blev der ordentlig gjort ved i haven. Fra en forsigtig lille brændestabel af det fineste birkebrænde til et veritabelt stykke sort jord til køkkenhaven.

IMG_3868

Se bare hvordan det skrider frem, og hvordan vores nye bedste ven tryller med en spade. Skrælle, skrælle, skrælle skvalderkål, lupiner, løvefod og græs. Køre, køre, køre trillebør. Fræse, fræse, fræse.

IMG_3871 IMG_3873IMG_3875 IMG_3881

Nu er bolden tilbage på vores egen banehalvdel, og jeg er næsten helt skræmt over alt det bare jord, jeg skal til at indrette. Jeg må tegne en såplan.

Tænker I også, at jeg har samme hår som Madam Mim?

Udgivet i At have have - Tagget med - Skriv en kommentar.

Ikke en af mine dyder

Tålmodighed er en af de syv dyder. Den kommer sammen med Kyskhed, Udholdenhed, Barmhjertighed, Indsatsvilje, Velvilje og Ydmyghed.

Jeg troede, at tålmodighed var evnen til at kunne vente. men det er det slet ikke. Det er det modsatte af vrede og dermed evnen til at tilgive og vise nåde overfor syndere; at løse konflikter fredfyldt – som en modsætning til vold. Siger Wikipedia.

Her har jeg ellers i flere uger øvet mig i at vente og troet, at det var min tålmodighed, der var sat på prøve.

IMG_3849

Haven ser sådan her ud. Jeg har gemt billedet for at kunne bruge det som før-billede i forvandlingsreportagen. Men der er ikke noget efter-billede. Haven ser sådan her ud. Stadig. Den gisper og venter på kunstigt åndedræt. Og jeg ånder dybt ind og ud, og som i en anden fødselsforberedelse passer jeg på ikke at hyperventilere. Det er en hård fødsel, og vi er gået over tiden. Nogen der skal komme og plukke birketræet og skrælle det øverste lag jord væk, det med alt ukrudtet, har ikke helt været forbi endnu. Jeg kan næsten ikke vente. Men på søndag kommer indgrebet. Måske. Nok.

Jeg har kigget på alle frøposerne. Maj-juni, april-juli, april-juni, står der. Det er ikke for sent. Siger jeg hele tiden til mig selv. Jeg siger det også højt.

I dag var jeg nødt til at sætte gang i noget dyrkning, så der er noget konkret vækst at vente på. Så jeg plantede tomater. Tre fine planter, så nu er det bare at vande og vente, som Peddersen sagde til Findus, da de havde sat kartofler og frikadeller i hele køkkenhaven. Det var før hønsene slap ud. Og det var i “Gok-gok i køkkenhaven”.

IMG_3850

Jeg såede også solsikkefrø til forspiring. Så kan de altid blive plantet ud, når vi finder ud af, hvor den gode plads er til dem. Der skal være godt med luft oven over, for det er den type, der bliver 2-3 meter høje, læste jeg bagefter på posen.

Jeg havde ikke briller på, da jeg var i havecentret.

Udgivet i At have have - Tagget med - Skriv en kommentar.