Tålmodighed er en af de syv dyder. Den kommer sammen med Kyskhed, Udholdenhed, Barmhjertighed, Indsatsvilje, Velvilje og Ydmyghed.
Jeg troede, at tålmodighed var evnen til at kunne vente. men det er det slet ikke. Det er det modsatte af vrede og dermed evnen til at tilgive og vise nåde overfor syndere; at løse konflikter fredfyldt – som en modsætning til vold. Siger Wikipedia.
Her har jeg ellers i flere uger øvet mig i at vente og troet, at det var min tålmodighed, der var sat på prøve.
Haven ser sådan her ud. Jeg har gemt billedet for at kunne bruge det som før-billede i forvandlingsreportagen. Men der er ikke noget efter-billede. Haven ser sådan her ud. Stadig. Den gisper og venter på kunstigt åndedræt. Og jeg ånder dybt ind og ud, og som i en anden fødselsforberedelse passer jeg på ikke at hyperventilere. Det er en hård fødsel, og vi er gået over tiden. Nogen der skal komme og plukke birketræet og skrælle det øverste lag jord væk, det med alt ukrudtet, har ikke helt været forbi endnu. Jeg kan næsten ikke vente. Men på søndag kommer indgrebet. Måske. Nok.
Jeg har kigget på alle frøposerne. Maj-juni, april-juli, april-juni, står der. Det er ikke for sent. Siger jeg hele tiden til mig selv. Jeg siger det også højt.
I dag var jeg nødt til at sætte gang i noget dyrkning, så der er noget konkret vækst at vente på. Så jeg plantede tomater. Tre fine planter, så nu er det bare at vande og vente, som Peddersen sagde til Findus, da de havde sat kartofler og frikadeller i hele køkkenhaven. Det var før hønsene slap ud. Og det var i “Gok-gok i køkkenhaven”.
Jeg såede også solsikkefrø til forspiring. Så kan de altid blive plantet ud, når vi finder ud af, hvor den gode plads er til dem. Der skal være godt med luft oven over, for det er den type, der bliver 2-3 meter høje, læste jeg bagefter på posen.
Jeg havde ikke briller på, da jeg var i havecentret.
