Rør eller rejser
Jeg har en god flok feriedage, jeg skal have brugt inden første maj, hvor et nyt ferieår starter. Det er sådan set bare at plotte dem ind i kalenderen og få disponeringen godkendt hos chefen.
Og bestille nogle rejser. Har jeg lyst til. De brænder lidt, de feriedage. Det trækker i mig efter at tage kæresten i hånden og daske på et par små forårsferier. Prag, Rom, London. Kiel, Vesterhavet, Marrakech, Barcelona, et eller andet.
Også selv om vi tager til Bruxelles på fredag og til Utah i slutningen af maj. Vil gerne have mere.
Længslen kommer af, at der for første gang i adskillige år faktisk er en lillebitte smule luft både i feriekalender og budget til faktisk at kunne gøre det.
Troede jeg, indtil de ringede fra vandværket og gjorde opmærksom på, at vores vandforbrug siden april er 100 kubikmeter over normalen for en familie som vores i et hus som vores. Vi måtte hellere få det undersøgt, sagde de. Så det gjorde vi, og vvs’eren siger, der er en læk et sted mellem køkken og badeværelse, hvor det varme vand siver ud og ned. Helt præcist hvor skal noget der hedder ’en sporhund’ hjælpe med. Hunden er ikke en firbenet, men noget med røg, der sendes ind i systemet og afslører … noget. Det er jeg ikke så bekymret for. Jeg er mere spændt på, hvad det viser. Hvor lækken er, og hvor meget det betyder, at der skal brækkes op af gulve og interiør.
Og.
Hvad det koster.
Vi håber, det er noget forsikringen dækker, men det kan da godt være, jeg lige skal klappe rejsehesten lidt og i stedet fylde spændende indhold i fridage på hjemmeadressen. Eller i kolonihaven, hvor jeg for resten ikke fik gravet køkkenhaven, inden det blev vinter.
Det skal bare lige vendes, så det falder rigtigt.
Sommetider er kunsten at gøre dét, man får, til det, man gerne vil have.
Nu fik jeg afløb.
