Valget er truffet
Vi har været der. Vi har gjort vores borgerpligt og tjent demokratiet med hver to krydser, der trængte sig på.
Der er noget helt, helt særligt over sådan en valgdag. Man har talt en del om, hvorfor vi ikke stemmer digitalt. Tillid til valgresultatet og stemmehemmelighed er et par af grundene til, at vi ikke kommer til det de næste mange år. Læs mere om det her. Og så er jeg også sikker på, at dét at rejse sig og fysisk drage ud og sætte sit kryds med en rigtig blyant på et stykke papir udløser langt flere endorfiner og en større tilfredshed end at sidde hjemme og swipe kandidater til højre eller venstre på en skærm.
Vi tog af sted sidst på eftermiddagen for at plante den 20-åriges første kommunal- og regionsvalgskrydser og de to midaldrendes for-hvem-ved-hvilken-gangs ditto. Hallen var stuvende fuld, og demokratiet fik hele armen. Vores valgsted i Viborg er Danmarks største, hvor 23.748 cpr-numre har fået tilsendt valgkort. Der var 16 valgborde, og vælgerkøerne snoede sig ind mellem hinanden som et analogt Snake-spil. Jeg er stolt over at være en del af det.
Vi har hver især stemt efter bedste overbevisning, og det viste sig på vejen hjem, at vi alle tre var enige om den samme kandidat på den ene stemmeseddel og helt uenige i den anden afstemning. Selve billedet på Demokratiet i én Toyota Aygo!
Inde på rådhuset myldrer det netop nu med mediefolk, for en kendis blandt kandidaterne kaster ekstra spænding og rampelys på valgresultatet. Der er åben valgcafe, og DR1 sender direkte derindefra den halve eller hele nat, mens stemmerne tælles op og aftalerne indgås. Vi ved, der arbejdes hårdt derinde, både foran og bag kameraerne.
Regionshuset ligger nogle få hundrede meter derfra, og her er der også koncentreret optælling og travlhed hele natten. Bent Hansen-æraen er slut, og vi har valgt den nye chef. De skal bare lige tælle stemmerne, før vi ved, hvem det er.
Aftenen har den helt rigtige valgatmosfære, og snart begynder formen af de næste fire år at tegne sig.
