Min modelkarriere
Invitationen til min 30 års fødselsdag var prydet af dette billede.
Det er den eneste dokumentation, jeg har på mit livs modelleri. Og det var jo bare for sjov og med et bestemt formål. Men nogle år forinden havde jeg faktisk tjent penge på at være model. Jeg havde studiejob nogle timer om ugen på Aarhus Kunstakademi som croquismodel. Splitter-Hans-Jørgen, altså, til 30 kroner i timen. Et nemt arbejde. Jeg tog tøjet af og stillede mig på et podie, og så sad holdet rundt om og tegnede mig. Jeg holdt samme positur i to, fem eller ti minutter ad gangen, derefter skiftede jeg stilling, og de studerende skiftede papir. Hvis det var koldt, havde jeg en varmeblæser ved siden af, og når der var pause, tog jeg min badekåbe på.
Et semester var jeg også model for et malehold. Det var lidt mere bøvlet, for det var samme stilling i flere måneder, – mit ene håndled sov mere eller mindre permanent i den periode, for holdet havde selvfølgelig valgt en stilling, hvor jeg sad ret ubekvemt med temmelig meget vægt på højre hånd. Til gengæld bestemte jeg selv, hvor tit og hvor længe jeg holdt pauser.
Jeg er af og til blevet spurgt, om det ikke var mærkeligt og grænseoverskridende at være nøgen midt i en rundkreds af fremmede mennesker. Det var det ikke. Der var ikke noget seksuelt i det overhovedet, og jeg følte mig ikke bedømt som andet end former og linjer, der skulle tegnes af studerende, der gjorde sig umage, mens de trænede tegneteknikker. Jeg var ikke veltrænet og skinny, men det betød intet i den situation. Der var intet ideal at leve op til, og jeg kunne have været hvad som helst med form, lys og skygge, forskellen var bare, at jeg selv kunne skifte opstilling.
Min mor brød sig ikke om at fortælle folk, hvilket studiejob jeg havde (“Kan du ikke bare sige, at jeg samler blyanter op for tegnerne?”, foreslog jeg), hvorimod min far elskede at provokere og fortælle, at jeg var nøgenmodel, bare for at se folks reaktion. Sådan har jeg også tit haft det selv.
Engang fik jeg en meterhøj fuldfigurskitse fra en af dem, der tegnede mig. De producerede jo monstermange tegninger i løbet af sådan en formiddag, og han dedikerede en af sine til mig. Jeg har ingen anelse om, hvor den er blevet af i løbet af tre årtier og mange flytninger, og jeg er ked af, at den er forsvundet undervejs.
Ellers ville jeg selvfølgelig have vist tegningen af den unge spændstige model her.
