Nekrolog: Handymor
I lørdags brugte jeg en hyggelig eftermiddag hos Laura, hvor jeg blandt andet satte svævehylder op for hende. Jeg kan godt det. Jeg har sat mange svævehylder op, og jeg var rejst ud på missionen med min boremaskine, korrekt størrelse bor til de skruer og rawplugs, som var udvalgt hjemmefra, skruemaskine, bits i alle varianter, vaterpas og godt humør. Støvsugeren havde jeg glemt.
Vi var et godt team til udmålinger og afmærkninger, datter og jeg. Først satte vi en knagerække op, og så gik vi over til hylderne. Murstensvæg, god at bore i. Jeg skulle trykke hårdt, men hullerne blev dybe nok til de lange plugs og skruer. Jeg kunne bare ikke skrue skruerne i bund, så jeg endte med at hive arrangementet ud af væggen igen, genbore lidt og bruge kortere skruer. Jeg vurderede, at det var bedst ikke at sætte vildt tunge ting på hylderne, men at det nok skulle holde.
Og der var lejlighed til at lave sjov med min license to drill. Kry var jeg.
Søndag aften spurgte jeg Laura, om hylderne holdt. Det var mest et retorisk spørgsmål, for selvfølgelig gjorde de det.
Hun svarede, at faktisk var den øverste hylde så skæv, at hun ikke turde have noget på den, og sendte mig dette billede.
Arghh!!
Det var ikke rart. Jeg var knækket på min handyære, og jeg ville gerne være kørt til Aarhus selv og have rettet op på mit eget håndværkerkiks. Det manglede bare. Men det var ikke logistisk praktisk, og jeg er et stort nok menneske til først og fremmest at tænke på barnets tarv, så jeg sagde med værkførerautoritet: Jeg sender en mand.
Morten skulle alligevel til Aarhus i dag, så han har været (sendt) forbi og udbedret skaderne.
Hmmmmpf.
Handymor er beskæmmet. Hende skal vi ikke regne med at høre mere til.
