I sofahjørnet
Ni hvidskallede fætre med horn i panden er i transit. Jeg kan se dem, når jeg kigger til højre her fra den bedste ende af sofaen, hvor jeg igen har været heldig at få plads. De er på vej op på hver sin krog på væggen, og de er opsatte på det. [Det var en anledning til et ordspil, ikke en syrlig opfordring til, at de snart skal videre, Morten].
Vi ved, hvor de skal hænge, og det bliver pænt. Men på en stille sær måde er det også lidt hyggeligt for mit tekrus at dele bord med denne lille seksender fra Bro Mølle.