Ni hvidskallede fætre med horn i panden er i transit. Jeg kan se dem, når jeg kigger til højre her fra den bedste ende af sofaen, hvor jeg igen har været heldig at få plads. De er på vej op på hver sin krog på væggen, og de er opsatte på det. [Det var en anledning til et ordspil, ikke en syrlig opfordring til, at de snart skal videre, Morten].
Vi ved, hvor de skal hænge, og det bliver pænt. Men på en stille sær måde er det også lidt hyggeligt for mit tekrus at dele bord med denne lille seksender fra Bro Mølle.
On a sidenote: jeg så din datter i tv i går, og heppede og heppede – hold nu op hvor var det brandærgerligt, så tæt på, og så alligevel! Både mand og jeg var imponerede over hendes vids spændvidde.
Ja, hun er go’, og det var ærgerligt. Men hun gik derfra med æren i behold og har haft en rigtig, rigtig fed oplevelse. Hun har fået så meget positiv respons på sin deltagelse. Jeg er svært stolt 🙂