Forudsigeligt
“Hvad skal du lave i aften?”, spurgte Morten, da han for lidt siden gik ud af døren til et helaftensarrangement med spisning und Alles.
“Om lidt skal jeg ud at løbe en tur, og så skal jeg lave aftensmad, og så skal jeg hænge vasketøj op, og så skal jeg skype med Laura, og så skal jeg reparere din sweater og mine bukser (det sagde jeg ikke, men det kan jeg se, at jeg skal), og så skal jeg bare sådan… slappe af, vel”.
Han syntes, det lød som en god plan, sikkert også det punkt, jeg ikke sagde, fordi jeg først kommer i tanker om det nu, og så dampede han af sted.
Jeg er ikke helt kommet i gang endnu, så jeg har indset, at jeg ikke når det hele, og derfor sorteret noget fra. Det er en moden beslutning, synes jeg. Ikke stresse, ikke presse. Voksent.
Jeg regner ikke med, at jeg behøver at gøre rede for, hvad jeg udsætter til i morgen. Man vil måske huske, at mit hoved stadig er sart efter lørdagens metalvagt.
