Lyden af noget godt

Jeg har savnet den her lyd. Sommetider har jeg været irriteret over den, men i dag er jeg glad for den, fordi den har været borte i halvanden måned. Det er lyden af en varmluftovn, der virker.

 

 

Mellem jul og nytår døde varmelegemet til varmluftfunktionen. Almindelig over- og undervarme virkede, så ovnen kunne sagtens bruges. Bare ikke til for eksempel at bage tre plader boller eller pizzaer på én gang. Jeg sagde det til Landlord, som lovede at skaffe reparatør. Det huskede han, da julegavebyttetravlheden havde lagt sig nogle uger efter. Landlord driver en herretøjsforretning i ejendommens stueetage. Jeg er en rimelig lejer og væbnede mig med tålmodighed. Og bagte boller og pizzaer på én plade ad gangen. I forgårs ringede Landlord og oplyste at ovnmanden kom næste dag. Nu var det nemlig ham, der havde glemt os, og det undskyldte han mange gange i går, da han havde skiftet varmluftvarmelegemet. Jeg kunne forstå på det, at han var blevet så flov, da Landlord ringede og sagde “Hvad så, Knud, har du glemt det?”.

I stegesoen i ovnen gemmer der sig, regnet nedefra: 4 rødløg i både, 3 løg i både, 4 gulerødder i halve, 5 fed hvidløg i halve, 1 dåseøl (det var en Tuborg Classic), en hel kylling på 1400 gram gnedet med groft salt. Det blev sat ind i en kold ovn, som jeg tændte på 150° varmluft, og der står det i tre timer. Måske tager jeg låget af og skruer op til 175° det sidste kvarter.

Det bliver godt. Og bagefter bliver der stille.