BÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅT

Toyotaen

Det var en mærkelig entre, jeg gjorde i morges. Eller sortie, snarere. Jeg kørte bilen op fra p-kælderen, og midt på rampen satte hornet i gang. BÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ…… uden at jeg havde trykket på noget. I bar befippelse drejede jeg nøglen og slukkede tændingen. Stille. Heldigvis ingen bag mig. Jeg startede igen og kørte ti meter. BÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ….. Jeg trak ind i en p-bås på øverste dæk og slukkede motoren. Stille. Trak vejret dybt. Og tænkte, skal jeg virkelig cykle? Det pisregnede, men sådan kunne jeg jo ikke rejse gennem byen, med sirene på. Det var virkelig HØJT. Jeg bestemte mig for at cruise rundt på parkeringspladsen og se, om det igen gik i gang efter tyve meter. Der skete ingenting, og så vovede jeg mig ud i trafikken. Der skete heller ikke noget resten af vejen, men jeg var rystet. Og har ingen anelse om hvorfor og hvordan.

Har man nogensinde hørt noget lignende?

Udgivet i den store bunke - Tagget med , , , , - Skriv en kommentar.