Høne og hane
Dengang, det var dagen før, vi flyttede ind i lejligheden, viste jeg et billede af noget, der ikke var afsløret endnu. Morten havde en overraskelse.
Der er en forhistorie. Da jeg fyldte 50, ønskede jeg mig et billede malet af min tidligere kollega Tine Faurholdt, som er kunstner og designer, et helt bestemt billede, som hed Flyv høne flyv. Men det var solgt. Det der så skete var, at nogle af mine andre kolleger fik Tine til at male samme motiv med ganske få ændringer, specielt til mig. Jeg fik Birgittes høne i gave til min fødselsdagsfest og blev meget overrasket og meget glad.
Fortsættelsen på historien er, at jeg på et tidspunkt koblede Tine sammen med Morten i forbindelse med noget wordpressnørderi, som hun havde spørgsmål til, og han havde svar til, og siden har de to haft hinanden i deres kontaktnet. Undervejs har jeg fulgt med i Tines malerier og set interessant nyt – og nok nævnt det. Og så har de to handlet uden mit vidende.
Bag det brune papir fandt jeg hanemaleriet, som jeg havde forelsket mig i.
Høne fik en hane, jeg flyttede sammen med Morten. Arhmen, det er så smukt. Og de er så fine, billederne af den fjollede høne og den tossede hane.
Og nu er de blevet hængt op, de to, og hænger så godt side ved side.