Rabarber! Dét savner jeg. Og sender en lille vemodig tanke til den blok rabarber, der sikkert lige nu eksploderer i vores gamle kolonihave.
Ellers savner jeg ikke noget derfra, og det er dejligt.
Fem ugers hjemmearbejde og allerede tre uger fysisk tilbage på arbejdspladsen. Det er vildt, som tiden går.
Jeg havde lige nået at tænke, det måske snart var tid til en frisørtid, da det hele lukkede ned. Frisørerne har haft åbent i to uger nu, men jeg har stadig ikke fået bestilt tid. Har åbenbart bare ræsonneret, at der nok er så lang ventetid hos frisøren, at det ikke kan betale sig at ringe… Hvad tror jeg egentlig? At frisøren ringer til mig og spørger, om jeg ikke snart skal klippes?
Det er aftenen før Store Bededag. Folk jubler over deres varme hveder. Ikke jeg. Det er jo bare søde, hvide boller med smør…? Come on!
Til aftensmaden tilberedte jeg steaks af okseinderlår uden at stege dem totalt ihjel, måske for første gang. Og jeg lavede sovs, der faktisk smagte godt – og ikke bare af tam fløde.
Jeg har også pudset sølvtøj. Wuhu!
En forlænget weekend forude. Tre herlige fridage. Jeg skal blandt andet have væltet en hæk. Måske undersøge, om min bil stadig er hvid inde under alt skidtet. Der står faktisk 12 punkter på min to do-liste. Halvdelen af dem er helt uinteressante og skal ikke regne med at blive streget foreløbig.