18. december 2019 | den store bunke |
Engang havde jeg en sort cashmeretrøje, som jeg var så glad for, at jeg sled huller på albuerne og fik trevlede ribkanter. Laura havde en magen til, som hun ikke brugte, så hun spurgte om jeg ville overtage den. Det ville jeg gerne, og ved næste besøg i København fik jeg den med hjem. Jeg tror vi skal et år tilbage.
Siden er den forsvundet. En dag gik det op for mig, at jeg kun havde én, nemlig den hullede, og jeg tænkte, at jeg nok havde smidt den forkerte ud. Kasseret den nye og beholdt den gamle. Det var jo virkelig dumt, og jeg har aldrig fortalt det til Laura.
I aften havde jeg fat i vores store kuffert, og da jeg åbnede den, var der noget blødt klemt op i et hjørne. Jeg troede først, det var Mortens halstørklæde, selv om han vist slet ikke har et sort halstørklæde, og hvis han havde, havde det nok egentlig aldrig været ude at rejse i lige dén kuffert. Men så havde halstørklædet ærmer. DET VAR TRØJEN!
Jeg kan ikke afgøre, om den aldrig har været ude af kufferten efter Københavnerturen, eller om jeg har haft den med andre steder hen siden.
Men at finde den igen var næsten som at få en ekstra julegave.
17. maj 2017 | den store bunke |
“Er I ved at være på plads i huset?”, spørger folk interesseret. Det kunne man jo også nemt tro, vi var, når det nu er mere end fem uger siden, vi sagde tak for hjælpen til alle vores gæve flyttehjælpere.
Men det rigtige svar er et kort og præcist “Næ!”
Der er temmelig meget gods, der ikke har fundet sin rigtige plads endnu, men stadig befinder sig, hvor det landede, da vi tømte den kasse, det blev flyttet i, og verden derefter gik hastigt videre. Der er også jævnligt sager, som den ene har fundet en plads til, og den anden så ikke kan finde.
Men i de seneste nætter, hvor jeg har haft det for varmt, er jeg begyndt at tænke på, hvor vores sommerdyne egentlig er. Den har jeg nemlig hverken pakket ned eller ud og heller ikke set siden Vestergade, og nu føles det, som om det er tid at skifte vinterdynen ud. Dyne i ental, fordi der kun er én, til gengæld er den stor. Og sommervarianten var væk.
Da jeg spurgte Morten, så han ikke umiddelbart forklaret ud. Der skulle tænkes lidt.
Lidt senere stod han imidlertid og løftede triumferende låget på barndommens brændekasse, en kæmpestor trækasse med låg, som i tidens løb har rummet meget forskelligt grej, senest legetøj, tror jeg. Men dér var altså sommerdynen.
I øvrigt sammen med alle jægersmandens bukkeopsatser. Dem var jeg slet ikke nået til at komme i tanker om, at jeg ikke vidste, hvor var.
