Næsten som at få en ekstra julegave
Engang havde jeg en sort cashmeretrøje, som jeg var så glad for, at jeg sled huller på albuerne og fik trevlede ribkanter. Laura havde en magen til, som hun ikke brugte, så hun spurgte om jeg ville overtage den. Det ville jeg gerne, og ved næste besøg i København fik jeg den med hjem. Jeg tror vi skal et år tilbage.
Siden er den forsvundet. En dag gik det op for mig, at jeg kun havde én, nemlig den hullede, og jeg tænkte, at jeg nok havde smidt den forkerte ud. Kasseret den nye og beholdt den gamle. Det var jo virkelig dumt, og jeg har aldrig fortalt det til Laura.
I aften havde jeg fat i vores store kuffert, og da jeg åbnede den, var der noget blødt klemt op i et hjørne. Jeg troede først, det var Mortens halstørklæde, selv om han vist slet ikke har et sort halstørklæde, og hvis han havde, havde det nok egentlig aldrig været ude at rejse i lige dén kuffert. Men så havde halstørklædet ærmer. DET VAR TRØJEN!
Jeg kan ikke afgøre, om den aldrig har været ude af kufferten efter Københavnerturen, eller om jeg har haft den med andre steder hen siden.
Men at finde den igen var næsten som at få en ekstra julegave.
