Udsigt til agurker, forbryderjagt og ingen præmier

Forleden var jeg i haven, og på et tidspunkt så jeg et optog ude på vejen, som fik mig til at tænke, at der nok var inspektion. Jeg så dem først uden for hækken ved den ene nabohave, hvor de stod og snakkede. Så passerede de forbi vores have, og jeg genkendte en af dem som kassereren, der har et meget stort ord at skulle have sagt i forbindelse med den årlige præmieuddeling. De forbigik altså os, men gik til gengæld helt ind i den anden nabohave, Evalds og fruens. Helt ind. Evald og frue er nye, så jeg gætter på, at de står til en præmie i år.

Det får man automatisk det første år, man har have i foreningen. For tre år siden blev vi ringet op og bedt om at komme til præmiefesten, og til selve festen modtog vi så diplom, en hundredekroneseddel og en virkeligt anderledes oplevelse. Derefter kan man ikke gøre sig håb om at få nogen form for anerkendelse de næste tre år.

Nu ved jeg ikke, hvordan man skelner intervallet. Om der skal passere tre præmiefester med afsavn, altså fire hele år, eller om man kan få noget igen præcis tre år efter. Er det det sidste, kunne vi jo godt kandidere i år, men eftersom processionen skred forbi vores have, er det nok det første. Tænkte jeg.

fliser1

Men så kom jeg til at kigge på den øverste del af vores have med fremmede øjne. Vi har måske ikke været så omhyggelige med at holde ukrudtet nede omkring trædestenene. Slog det mig. Så jeg greb den og gjorde det til dagens projekt. Og nu ser det faktisk ret godt ud, synes jeg. Mellem fliserne.

fliser2

Man kan aldrig vide, om juryen er helt færdig med at votere. Måske blafrer der alligevel et blomstret diplom og en hundredekroneseddel forude.

Ved nærmere eftertanke … Jeg har faktisk overhovedet ikke savnet bestyrelsens anerkendelse, indendørs rygning, tre stykker smørrebrød og amerikansk lotteri på noget tidspunkt i de forløbne tre år.

Til gengæld er vi ved at segne under dette års agurkeavl. Vi kan næsten ikke nå at spise dem. Alle vores salater indeholder agurk, og besøger vi nogen, har vi agurker med som gave. Men der hviler sandelig også et stort ansvar på agurkeplanterne. Det er dem, der skal stå for alt udbytte i kapillærkasserne i år: Der er lus i peberfrugtplanten, og tomatplanterne satser næsten udelukkende på at producere blade i år, hvorfor tomathøsten ser ud til at blive lille og sørgelig.

agurker

Vi har spillet Scotland Yard i aften. Det er et brætspil fra 80’erne, og jeg fik det i svendegave, da jeg var færdiguddannet som reklametegner i 1985. Det og Trivial Pursuit. I Scotland Yard jagter nogle detektiver forbryderen Mr. X gennem Londons trafik via bus, taxa og undergrund. Det er ret skægt og kan spilles af folk i alle aldre, og vi tager det nok med på ferie.

scotlandyard

Flidspræmie

I aftes var vi til Sommer- og Præmiefest i haveforeningen. Vi var der nok mest, fordi vi var blevet forhåndsadviseret om, at der var en præmie til os, og man så gerne, at præmiemodtagerne var til stede. Der var fire præmier for fine haver og to flidspræmier, og halvdelen af modtagerne var der ikke i aftes, så beviserne blev bare lagt til side til dem, og det er da rigtigt nok, at det var lidt fesent.

Først var der spisning. Der var dækket op ved fire lange borde med meget blomstrede papirduge. Helt fyldt med blomster og flag var de, så hvis man lagde sine læsebriller fra sig på bordet, kunne det godt være svært at finde dem igen. Til gengæld var det et af de efterhånden sjældne arrangementer, hvor der også var askebægre på bordene. Man måtte gerne ryge indenfor. Det var der mange, som så gjorde.

Der var tre stykker smørrebrød til hver, blev det bekendtgjort. Jeg fik fiskefiletmedremoulade, ægogrejer og roastbeefmedpeberrod. Og så var der fri bar med øl og rødvin.

Så blev præmierne uddelt. Med beviset fulgte en hundredkroneseddel. Tidligere har der været en vandrepokal til de fineste haver, men den løb tør for plads til indgraverede navne sidste år, så det har man ikke mere. Vores havenabo Ejnar fik en mindekop, fordi han var den sidste, som fik sit navn på pokalen.

Derefter var der kaffe med småkager og amerikansk lotteri. Morten var ved at falde ned af stolen, da jeg spurgte ham, hvordan det fungerer, det der amerikansk lotteri. “Du fortæller mig ikke, at du aldrig har spillet amerikansk lotteri?!?” Men jo, det ligger altså ikke lige på rygraden. Men nu kan jeg det. Morten vandt på et af lodderne retten til at tage en blomst fra bordet med hjem.

Meget mindeværdig sammenkomst. Vi skal helt bestemt have lamineret vores diplom og hængt op i havehuset. Nu går der tre år, før vi kan kandidere til priser igen, så næste år skal vi måske noget andet den aften, der er sommerfest.

IMG_4631_just