Jeg må have glemt noget
Det ser ud, som om jeg går julen i møde med stoisk ro og så godt som uden åndenød og uden en stemme, der er gået en hysterisk oktav op. Det ser ud, som om jeg har købt julegaver i det tempo, der gør, at jeg bliver færdig lige præcis til tiden. Ikke så sent, at jeg er presset på tid og finde-på. Ikke så tidligt, at jeg begynder at købe mere til den ene og så til den anden, og så skal den tredje og fjerde jo også have lidt mere.
Det er meget mærkeligt. Og rart.
Og så er jeg oven i købet så heldig, at jeg ikke skal sørge for julemiddag eller noget. Jeg presser mig stadig ind i min gamle familiejul på fødegården. Jeg er heldig, at jeg kan, og at jeg må. At størstebror og svigerinde åbner arme, døre og hjerter. I år bliver det med mor, brødre, svigerinde, niecer og kæreste. Sidste år – som hvert andet år – var det også med mine børn. De har farjul i år, og det betyder tre sange og salmer mindre. Traditionen er, at alle vælger en sang, startende med den yngste. Jeg er den allermidterste vælger i år, og jeg vælger Julen har bragt velsignet bud, hvis den ikke allerede er taget. Sidste sang skal være Nu er det jul igen, og den er min mor nødt til at vælge. Og så synger vi også de linjer, som er hendes, og som ingen, heller ikke hun selv, ved hvor kommer fra:
Jul er for glade børn,
jul er for glade børn,
men også dejlig for de gamle.
Jul bringer juletræ,
jul bringer juletræ
og godter, lys og leg og gaver.
(eller også kommer de to halvdele omvendt…)
– mens vi pisker prustende rundt om træet hurtigere og hurtigere, skiftevis den ene og den anden vej, inden vi smider os i sofaer og stole og skal have en gang at drikke, inden vi pakker gaver op.
Med dem er det sådan, at der pakkes én op ad gangen. Når der er beundret og sagt neejjj og iiih, skal den, der fik, hente en pakke under træet og give til den, den nu er stilet til. Det behøver ikke være fra én selv, og sådan fortsætter det. Meget voksent.
Nå, men det er jo først på tirsdag. Inden da mangler jeg at finde på og købe en julegave og hente en anden, der er bestilt, i en butik. Og købe mandelgaven. Og den sidste adventsgave.
Men resten. Det ligger her under sengen og er helt, helt hemmeligt.
