9. januar 2018 | den store bunke |
Jeg føler mig som en helt vildt bæredygtig genbrugsperson.
Den Store Oprydning I Værkstedet i søndags afstedkom en række ting, der skal fjernes. Køres helt væk. Til genbrugspladsen. Snart. I første omgang samlede jeg dem i bryggerset på den plads, hvor jeg plejer at have tørrestativet til at stå på vaskedage. I dag var vaskedag, så jeg slæbte det hele ud i værkstedet igen, hen i nærheden af yderdøren, som det alligevel skal ud af. Snart.
Blandt effekterne var et tiloversblevet skostativ af fyrretræ. Engang havde vi to af dem i brug, men nu er det kun nødvendigt med ét, så det ene skulle bare ud. Men da jeg stod med det i hænderne, tænkte jeg, at det i stedet for at komme i Småt brændbart på genbrugspladsen hellere skulle genbruges som småt brændbart i egen brændeovn.
Sådan noget godt, gennemtørt fyrretræ. Optændingspinde!
Så jeg skruede 24 gode skruer ud, brækkede alle pindene fra hinanden, savede dem i passende længder og hev alle metalkramper ud. Her var jeg begejstret for, at jeg også fandt min lille skruestik forleden, og for at jeg vidste, hvor både fukssvansen og knibtangen var.
Jeg følte mig helt vildt handy i en halv times tid. Det var en god fornemmelse, og det er det stadig, nu hvor skoreolen ligger i en kurv og bare venter på at blive brændt af.
4. marts 2017 | den store bunke |
Der kan godt blive lummert på et flødebollekursus.
Altså mest fordi der opstår en god varme, når 11 mennesker står tæt sammen og skal håndtere nytillærte færdigheder og tempereret chokolade i et meget lille lokale.
Men også lidt på grund af de sære formationer, sådan noget skum danner, når man sprøjter det ud. Som man siger. Og på grund af de sætninger, hjælpsomme medkursister får sagt. “Du skal tage godt fat om sprøjteposen” “Skal jeg holde den oppe for dig?” “Du har lige en revne dér!”. Find selv på flere.
Vi havde givet en kollega et flødebollekursus i fødselsdagsgave, og meningen var, at hun ikke skulle alene af sted. Derfor stod vi i går seks kvindelige kolleger og fem, vi ikke kendte, i et lille lokale hos Social Foodies i M.P. Bruunsgade i Aarhus og lavede bæredygtige flødeboller.
Social Foodies hævder, at de laver Aarhus’ bedste flødeboller, og det kan jeg sagtens overbevises om, at de har ret i. De var i hvert fald gode. Det virker også, som om de laver Aarhus’ bedste alt muligt andet. Chokolade, nødder, kager, konfekt og is. Det er de samme folk, som står bag Paradis Is, som man ikke glemmer, hvis man først har smagt det.
At fremstille flødeboller er både overraskende let og overraskende svært. Marcipanbundene var forberedt, da vi kom, det samme var store portioner hindbær-, vanilje- og lakridsskum, og chokoladen løb hele tiden i butikkens store chokoladesmelter, så vi skulle egentlig bare samle flødebollerne. Det kom der meget grin og meget spektakulære resultater ud af.
Først var der pænt og ryddeligt.
Så gik vi i gang med at sprøjte. Som man siger.
Håndgjorte flødeboller er aldrig ens. Jeg forstår hvorfor.
Overtrækning er lettest med kvalmende meget smeltet chokolade. Og er lidt svært.
Til sidst var der ikke så pænt og ryddeligt længere.
En af kursisterne fik lavet noget, som jeg syntes lignede Fordelingshatten fra Harry Potter.
