Jeg føler mig som en helt vildt bæredygtig genbrugsperson.
Den Store Oprydning I Værkstedet i søndags afstedkom en række ting, der skal fjernes. Køres helt væk. Til genbrugspladsen. Snart. I første omgang samlede jeg dem i bryggerset på den plads, hvor jeg plejer at have tørrestativet til at stå på vaskedage. I dag var vaskedag, så jeg slæbte det hele ud i værkstedet igen, hen i nærheden af yderdøren, som det alligevel skal ud af. Snart.
Blandt effekterne var et tiloversblevet skostativ af fyrretræ. Engang havde vi to af dem i brug, men nu er det kun nødvendigt med ét, så det ene skulle bare ud. Men da jeg stod med det i hænderne, tænkte jeg, at det i stedet for at komme i Småt brændbart på genbrugspladsen hellere skulle genbruges som småt brændbart i egen brændeovn.
Sådan noget godt, gennemtørt fyrretræ. Optændingspinde!
Så jeg skruede 24 gode skruer ud, brækkede alle pindene fra hinanden, savede dem i passende længder og hev alle metalkramper ud. Her var jeg begejstret for, at jeg også fandt min lille skruestik forleden, og for at jeg vidste, hvor både fukssvansen og knibtangen var.
Jeg følte mig helt vildt handy i en halv times tid. Det var en god fornemmelse, og det er det stadig, nu hvor skoreolen ligger i en kurv og bare venter på at blive brændt af.
