Instinkt, tillæring og aldriglæring

Nogle ting kan man på rygraden, andet lærer man aldrig.

Jeg har fuldstændig styr på højre og venstre. Bliver der sagt ’Drej til højre nu, gør jeg det uden at tøve så meget som et nanosekund. Helt uden at tænke.

Derimod er jeg totalt øst-vest-blind. Hvis jeg skal fortælle, om et sted er i den vestlige eller den østlige del af landet, skal jeg danne billeder. Jeg ved jo godt, hvor København og Ringkøbing er, men jeg skal nå at tænke ’højre-øst og venstre-vest’ og se et landkort for mig, inden jeg kan sige det.

Jeg lærer heller aldrig at fjernbetjene billåsen ved bare at pege armen bagud på vej væk og lige trykke på den rigtige knap på nøglen. Jeg er nødt til at kigge på ikonerne og tænke det: Lukket hængelås låser, åben hængelås låser op.

Hjernen er en sær en.

Viden vi gik glip af

Vi var i biografen. Vi slukkede vores mobiltelefoner og satte os godt til rette i sæderne og glædede os til filmen. Der var reklamer, noget i en af dem fik os til at kigge spørgende på hinanden og undre os.

–  Jeg vil altså ikke google det nu!

–  Nej, men vi skal huske at gøre det, når vi kommer hjem!

Nu har vi været hjemme længe og er lige kommet i tanker om, at der var noget, vi skulle google. Vi kan bare ikke huske, hvad det er. Det er møgirriterende. Nu får vi jo ikke afklaret det, vi var i tvivl om. Vi ved slet ikke, hvad det er, vi ikke ved.

Altid, altid undersøge straks!