Festsange kommer vrimlende …
Jeg har ryddet op i min mappe med festsange. Eller rettere har jeg flyttet alle sangene over i et større ringbind. Det gamle kunne ikke længere lukkes, men stod som en vifte på hylden.
Ja, sådan en er jeg. Sådan en, som når sangen er sunget ved festen folder den sammen og stikker den i tasken. Det er vist nok noget, jeg har med hjemmefra. Min mor har mapper med lejlighedssange fra et helt liv. En af de første er skrevet til hendes egen 10 års fødselsdag af en ældre kusine. Nu er hun 87, og kusinen er forlængst borte. Jeg elsker at bo i en kultur, hvor man skriver sange personligt til dem, der skal fejres på den ene eller den anden måde. Købesange, gå væk.
Jeg kan lade mig inspirere af sangene, eller jeg kan bare have dem. Det er mest det sidste. Jeg skriver selv kun på Sneflokke kommer vrimlende. Det kan lyde, som om jeg gør det hele tiden. Det er ikke tilfældet. Dagens optælling viste, at jeg faktisk kun har skrevet fire.
Og gammelmor tra la la la
tra la la la grålokkerne,
la la la la la sokkerne…
