Helt til hest

Ved I godt, hvor lang tid det tager at gøre en hel pose fuld af grøntsager fra haven –  kartofler, pastinak, porre, rødbeder og salat – rene og snittede og klar til madklubmad? Det tager hele cd 6 af Karl Ove Knausgårds Min kamp 1. Og på en skala fra 1 til 10 er det 10 hyggeligt.

Ellers har jeg været til hest i dag. Astrid går til hest, og i dag var der rideopvisning, eller også hed det rideprøver. Jeg havde forestillet mig, at det behøvede jeg ikke med til. For jeg havde for eksempel en bruseniche, der skulle skures. Men så spurgte hun, om jeg kom med og kiggede på. Hest ikke, tænkte jeg. Og tog med. For næste gang ved jeg bedre, hvad jeg eventuelt siger nej tak til.

På min barndoms ønskesedler stod en hest gennem mange år øverst. Som nummer to stod seletøj til hest. Heldigvis var der aldrig nogen, som gav mig andenprioriteten alene. Jeg er vokset op på en gård, og min far har altid elsket heste, men jeg er dybt taknemmelig for, at han gennemskuede, at hest ikke var noget for mig. Han vidste, at han selv ville komme til at stå for pasningen, og han havde både køer og grise at tage sig af.

Det var fint i ridehallen i dag. Og på trods af, at pigebarnet var helt stiv af nerver, for hun havde aldrig redet solo før, gjorde hun det rigtig godt. Hesten Linus havde ikke travlt, det havde han ikke. Da de skulle gå skridt, gik han så langsomt, at man skulle tro, nogen havde trukket hestebremsen. Men han gjorde, hvad rytteren signalerede, at han skulle, travede når han skulle dét, og drejede, når han skulle det. Ja, jeg syntes, det hele så helt rigtigt ud. Jeg lærte også nye ord. Volte, slangegang, hovslag. Og nej, det sidste er ikke en lyd. Det er stien hele vejen rundt inden for banderne. Hun fik fine karakterer, og de fik alle sammen en gul roset.

Meget fremmed verden. Som jeg stadig ikke forstår.

IMG_4652