Derfor er pinjekerner så dyre
Engang i december kom Morten hjem med to kogler. Han var faldet for et skilt ved en bunke kogler i Superbest, som lovede, at hvis man ventede 12-14 uger, så skulle man bare se løjer. De ville springe ud og spytte pinjekerner, ville de.
Koglerne har ligget i frugtskålen siden. Da det var jul, kunne de gå for at være julepyntning, men efterhånden fik de mange undrende blikke, også fra gæster. Hvorfor mon vi havde to kæmpekogler liggende sammen med æblerne?
Det der skete med dem var: Intet.
Vi har rystet dem, vi har stirret udfordrende på dem, men intet tegn på liv var der. Og de af os, som ikke er Morten, har ment, at han var blevet taget grundigt ved næsen dengang i december.
Så begyndte de for ikke så længe siden at rasle, når vi rystede dem. Og at gå lidt fra hinanden. Men pinjekerner så vi ikke noget til. Der var kun nogle sorte gnallinger, som vi kunne pille ud med en del møje. Jeg havde måske forestillet mig, at de ligesom eksploderede og skød kernerne ud i alle retninger. Snydt!
Men de sorte er nødderne. Og INDENI er kernerne. Og de er svære at få ud. Nødderne er næsten lige lidt for små til en nøddeknækker. Hårde, men alligevel skrøbelige, hvis man giver dem et dask med granitpistillen fra morteren. Fladmaste! Det er møjsommeligt og forbundet med en høj grad af held at stå tilbage med hele kerner. Til gengæld smager de, som de skal.
Men nu ved vi altså, hvorfor pinjekerner koster så meget. Vejen til dem er belagt med besvær.
