Ord der var faldet ud på bordet
Skrivebordet på computeren var rodet helt til med dokumenter og mapper og noter og billeder, sådan som det sker for skriveborde. De bliver fyldt fra den ene side, og efterhånden er der ikke flere ledige pladser. Så bør man rydde op, og det gjorde jeg. Og fandt løse ord, jeg har samlet sammen, fordi jeg nok har ment, jeg kunne få brug for dem. Eller få brug for at dele dem. Det er så nu.
Skovloven – den lov der freder skov. Sig ordet. Det falder godt.
Havfald – det affald der ikke bør smides ud til søs
Kandiskendis – musiker fra orkestret Kandis
Udendansk – det samme som udenlandsk. Min ven Henrik har fundet på det. Det er et godt ord.
Der lå også et udklip fra banken om investeringer. Her synes jeg godt, man kunne have gjort sig lidt større ulejlighed med de lange forklaringer på investeringspuljerne, især de første tre.
Endelig har jeg gemt et citat fra dagens Politiken, som for 25 år siden interviewede 12 unge fra 10. klasse om deres fremtidsdrømme og nu er vendt tilbage og har talt med dem om, hvordan det gik. Kristina Christensen, 41 år, Smørumnedre, gik den lige vej; hun arbejder med naturvidenskab, som planen var; hun er logisk og rationel anlagt og fortæller blandt andet om at flytte sammen med sin kæreste i hans allerede fuldt møblerede hus: »Min mor spurgte, hvad der så skulle ske med mine ting. Og jeg havde det bare sådan: »Det er jo bare ting. Her er en sofa og et bord, og vi skal ikke bruge mere lige nu«. Så jeg havde meget få ting med, da jeg flyttede ind. Det kan da godt være, at jeg bedre kunne lide nogle af mine egne ting, men ved du hvad, det er jo bare et bord, altså«.
“…. ved du hvad, det er jo bare et bord, altså”…! Jeg ville godt give noget for at have bare en smule af den indstilling. Måske ville nogle af dem, jeg lever sammen med, også give lidt.
