På denne dag #3
Facebooks Denne dag greb mig igen i dag. Jeg ville bare ønske, jeg kunne huske, hvad det var for en fest, jeg skulle til for ni år siden. De praktiske ting er jeg ligeglad med. Jeg har sikkert lagt tøj sammen.
Nå ja! For otte år siden havde jeg lige holdt stor 50 års fødselsdag og fået Claus’ brugte cd-afspiller til bilen i gave. Jeg var glad! Der sad stadig en Sort Sol-cd i afspilleren … jeg var dobbelt glad.
Senere på dagen holdt jeg brat op med at være glad, da jeg (fordi jeg rodede lidt med den nye bilradio) kørte op i en forankørende bil med trækkrog. Fronten på Hvide T blev ødelagt og kølerhjelmen blev bukket op i et stort A. Det kostede forsikringen tæt på tredive tusind kroner, men det fedeste var, at de ikke dømte den totalskadet. Og at jeg var uskadt, bil og fører foran var uskadte, og det samme var cd-afspilleren.
Gad vide, hvad det var for en film? Har de tre spillet sammen i andet end Evigt solskin i et pletfrit sind? Var den feel bad?
Dét her … er faktisk VIRKELIG uhyggeligt!
Jaha! Det bliver også et alsidigt efterår på Paletten her seks år senere. Så ses vi dér!
Det blev Hvide T faktisk aldrig fantastisk nok til.
2012 var et rigtig godt koncertår! Jeg skal til at tage mig lidt sammen, hvis 2017 skal nå de samme højder, og i hvert fald begynde at gøre plads i 2018-kalenderen.
Her kan vi konstatere det, som alle ved: at solen skinnede mere i gamle dage. For to år siden.
Og at jordbærstiklingerne var større.
Det var alt for denne dag. Gad egentlig nok vide, om min Fantastiske Toyota, aka Toyota Carina stationcar årgang 85, aka Hvide T, som jeg skilte mig af med for tre år siden, stadig lever derude et sted. I ét stykke eller i enkeltdele transplanteret ud i mange forskellige trængende Toyotaer. Man ved aldrig.
