Fire masker for meget
Jeg har sådan en dejlig hue. Den har så mange gode egenskaber. En af dem er, at folk altid smiler så venligt til mig, når jeg pakker mit hoved ind i råhvid, ulden, hjemmegjort kabelstrik med kvast. Jeg bilder mig ind, at jeg ser lidt sød ud. En anden god egenskab er den fornemmelse af virkelig varm vinterpåklædning, den giver. – Kom an, fimbulvinter, jeg har hue på!
Egentlig strikkede jeg den til min datter. Hun gik aldrig ret meget med den, og med tiden overtog jeg den selv. Måske hænger hendes afvisning sammen med det faktum, at den er lii-i-ige stor nok. Fire masker mindre havde gjort underværker. Den sidder ikke sådan helt rigtigt fast. Når jeg drejer hovedet for at holde øje med de andre ude i trafikken, drejer huen med, men ikke altid med tilbage. Hvor sødt er dét? Og praktisk?
Det betyder også, at det blæser ind under ribkanten. Lige ind i ørerne. Og endnu mere, hvis det ene øre grundet ovenstående er kommet lidt ud i det fri.
Men altså, med fire masker mindre havde antallet jo ikke passet med kabelmønsteret…
Jeg må se at få et tykkere hoved.
