Så vender vi lyset
I dag er årets korteste dag. Eller… jeg har altid været i tvivl om, hvorvidt det er den korteste dag mellem to lange nætter, eller den længste nat mellem to korte dage. Eller om det er lige meget.
I hvert fald: Nu bliver dagene langsomt længere, og midt i januar lægger vi pludselig mærke til, at hov, nu er det ikke helt så mørkt, når vi skal hjemmefra om morgenen, og lidt lysere, når vi skal hjem fra arbejde.
Jeg er også helt sikker på, at der kommer noget om solhverv i aftenens afsnit af Tvillingerne og Julemanden. Det der med ’tvende’, der skal ’lyset vende’. Hvor heldigt, at de lige netop i dag er nået så tæt på gådens løsning!
Ja, jeg ser julekalender. Jeg er tilsyneladende den tætteste på målgruppen i min husstand, og nogen skal gøre det. Den ser jo ikke sig selv.
Jeg glæder mig over at leve i et land, hvor der er så stor forskel på årstiderne, og jeg glæder mig over, at lyset nu igen vender tilbage.
Og til de pessimistiske sjæle, der altid findes, og som nu siger, at “aaaak ja, så er der kun et halvt år, til det går den anden vej igen…”: Hoooold nu kæft!
