Halvvejs mod noget
I dag har jeg halvårsfødselsdag. Og eftersom min datter og jeg har fødselsdag samme dag, har hun også halvårsfødselsdag. Hun er 22,5 og dermed halvvejs mod 45 og synes, det er skræmmende.
Til gengæld synes hun, mine tal er enormt sjove. Jeg er 55,5 år i dag. “Så er du halvvejs mod 111, er det ikke sjovt?”, siger hun.
Halvvejs mod 111? Det er jo ikke sjovt. Ingen bliver 111.
“Jeg synes altså, det er sjovere med 55,5. Tre femtaller…!”, insisterer jeg.
“Ja, og så halvvejs mod tre ettaller! Det er da sjovt!”, fremturer hun.
Jeg skal nu arbejde noget med det, før jeg synes, det er sjovt. På en måde er jeg mere interesseret i Lauras 45-tal.
Jeg kan også bare kaste energien i nogle varme tanker i min tantes retning. Hun har nemlig rigtig helårsfødselsdag i dag. Halvvejs mod omkring de 170.
