Hengemte talenter
Hver gang vi spiser hos min mor og har flere tallerkener i brug – det er især til julefrokost med sildetallerkener, falder jeg i svime af beundring og forundring over mig selv. Så har vi nemlig de hæklede mellemlægsservietter i brug. Som JEG har hæklet i tidernes morgen, da jeg var en stor pige. Jeg kan ikke datere det præcist, og jeg kan sagtens været gået fra barn til teenager i løbet af den tid, det har taget. For der er tolv stykker. Tolv, alligevel…!! Teenager, alligevel!! Tænk, at jeg kunne. Tænk, at jeg gad. Tænk, at jeg havde tid. Farvevalget kan man diskutere. Har jeg selv valgt meleret skriggrønt, mon? Eller har jeg fået det stukket i hånden, fordi mor havde det? Eller var det, fordi det passede til vores Orkidé-spisestel? Hvem har lige fundet på, at jeg skulle hækle mellemlægsservietter til tolv? Mor? Mig selv? Fine er de i hvert fald, og der bliver passet godt på dem. De ryger direkte tilbage i plastikposen i skuffen efter brug.
Gad vide, hvor jeg har lagt hækletalentet.
