Pakkespil
Hold nu op, hvor rafler man meget i december. Der er simpelt hen ikke nogen anden tid, hvor man kaster så meget med terninger som i juletiden. Seksere, enere, par eller hvad de konkrete pakkespilsregler nu tilskriver, man skal slå for at komme i betragtning til en lunefuld pakke, der glimrer på ydersiden, men kan vise sig at indeholde det argeste skrammel. Jeg rafler ikke meget til daglig. Men i december …!
På arbejdet spiller vi hver formiddag om to pakker ud af en flok, vi selv havde med, inden det blev den 1. december. Klokkeslettet ligger fast, og er man ikke til stede, er man ikke med i spillet den dag. Det kan selvfølgelig være en udfordring for de kolleger, som har møder i andre afdelinger. Men det er bare ærgerligt for dem. Imidlertid er min erfaring, at dét faktum at vi er færre om raflebægeret ikke ser ud til at højne chancen for at vinde. I dette spil er reglerne sådan, at de, der i løbet af to runder slår to ens terninger, går videre til finalen. Derefter slår finalisterne, indtil der kun er én, der har slået to ens. Denne vælger så en pakke, og kan indholdet deles, ses det gerne, at man gør det.
Jeg har vundet én gang. Pakken indeholdt en Brown Ale, som jeg tog med hjem og gav Morten, og en pose wasabinødder, som jeg ikke kan lide og derfor delte.
I weekenden var vi til et arrangement, hvor vi spillede helt traditionelt. Bordet bugnede af pakker, og slog man en sekser, tog man en pakke uden at pakke op. Da alle pakker var fordelt, blev der sat en alarm med et hemmeligt antal minutter, og vi spillede videre. Med en sekser måtte man tage en pakke fra en af de andre til sig selv, og med en ener skulle man tage en pakke fra en anden og give til en tredje. Da alarmen lød, blev alle pakker låst, og man måtte pakke op – hvis man havde noget at pakke op.
Undervejs blev pakker naturligvis forsøgt gemt under bordet, og der blev hapset grådigt på tværs af bordet. Og så er der altid nogle pakker, der er mere rift om end andre, og de viser sig tit at indeholde en lang næse. Hvad der frister som en lækker flaske portvin, viser sig måske at være tre dåser hakkede tomater.
Vi kom hjem med dette her. Det mest anvendelige er faktisk fignerne. Ja, og så blommen i madeira, men der ER altså ikke meget i den dåse. Ugekalenderen? Jooo … for ti år siden. Genstandene i æsken er nogle, som jeg kun ser to muligheder for: 1) Et mørkt skab eller 2) Næste års pakkespil.
Men det kan jeg nu slet ikke bestemme, for det var ikke mig, der vandt dem.
