To ens
I dag så jeg dem igen. Tvillingesøstrene. Jeg ser dem kun sammen, aldrig hver for sig og aldrig sammen med andre. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg ville kunne genkende dem, hvis de ikke fulgtes ad. Hver for sig ligner de alle og ingen.
De er midt i halvfjerdserne og har altid ens tøj på. Samme frisure, ens frakker, ens hævede ankler. Nu er de også begyndt at gå med stok.
Når jeg ser dem i bybilledet, fortsætter jeg altid tankefuld og indadvendt, mens jeg tænker på, hvordan deres tilværelse er. Bor de sammen eller er det tilfældigt, at de vælger præcis det samme tøj hver morgen? Er de gift eller har det været for voldsomt for mændene i deres liv, at der var to af dem? Har de nogensinde været hver for sig? På højskole eller i udlandet eller ude at tjene? Har de arbejdet? Eller lever de hver for sig, og ser jeg dem kun dét ene tidspunkt på ugen, hvor de er ude at handle sammen? Men de ligner en symbiose, mere ens og tæt knyttede end mange andre enæggede tvillingepar.
Og det allerstørste spørgsmål: Har jeg lyst til at kende omstændighederne? Vil jeg gerne beholde muligheden for at fantasere en ny historie om deres liv, hver gang jeg ser dem? Jeg synes, de er så fascinerende.
