Der bor en Hausfrau i mig. Hun flytter ind hver gang, der ikke er flere boller i fryseren. Min mor synes, jeg er ved at bage hver gang, jeg snakker i telefon med hende. Jeg synes nu, jeg ringer til hende oftere. Eller måske ikke.
“Jamen, der er nogen, som har spist alle de boller, vi havde i fryseren. Så må jeg jo bage.”, siger jeg.
”Ja, hvis du VIL have boller i fryseren”, siger hun. Og det vil jeg jo gerne. Vi spiser dem i madpakkerne og sommetider til morgenmad og efter skole og hvis vi ikke er blevet mætte af aftensmaden. Det er nemt at tage nogle stykker af gangen op af fryseren og lægge i brødkassen. Alle ved, at når de tager den sidste, skal de tage nogle flere op. I dag var lageret tømt igen.
“Har du nogen ønsker til boller?”, spurgte jeg husets teenager.
“Hmm, dem med kartoffelmos smager jo godt!”, sagde han. ”Og du HAR kartofler…”. Hvordan han så er kommet af sted med at tjekke kartoffelbeholdningen?
Så blev det dem. Og nu ligger der 36 nybagte boller til afkøling i køkkenet.
Men det er da ikke det eneste, jeg har lavet i aften. Jeg har også lagt fem-seks brikker på det tusindbrikkers puslespil, vi startede på i fredags. Så er de da lagt, og så kom vi så langt.
Resten af aftenen har jeg omgivet mig med gadgets i sofaen. Computer, tablet, telefon, fjernbetjeninger. Det er der vel også noget Hausfrau over.
I øvrigt er opskriften på dem med kartoffelmos her.
Og nu er der kun 35. Teenageren kom forbi. Han gestikulerede anerkendende til mig på vejen ind på teenageværelset igen med munden fuld af nybag. Han er en fornøjelse at bage til.