Forleden kom sætningen i overskriften drønende ind i mit hoved fra en fjern fortid via en uforklarlig tidsmaskine og har siden svirret rundt derinde. Det var sådan, mit yngste barn som 4-årig gjorde rede for sine familieforhold.

Jeg har det skrevet op i en lille bog sammen med alt det andet, børnene har sagt som små. Den er fuld af guld:

Efter en ferie i Frankrig, hvor der er majsmarker, får vi majskolber til aften. Senere betror Laura (3) sig til farfar: “Jeg kan ikke li’ majs, når det er til aftensmad, jeg kan kun li’ det, når det er på marken”.

Niels (3) er ved at pakke til svømmehallen: “Far, hvor er mine vandunderbukser?”

Niels (3) sidder i bilen med vejatlas over Europa, på vej hjem fra Bruxelles. Han kigger på forskellige bykort og spørger: “Hvor er Føtex så?”

Laura (5):“Bestemmer Gud mere end borgmesteren?”

Der skal være folketingsvalg, og der hænger valgplakater overalt. Laura (5) spørger hvorfor, og jeg forklarer at vi skal vælge, hvem der skal bestemme i Danmark. Laura – med et lille gys: “Jeg håber ikke, det bli’r far!”

Niels (4) har været med morfar rundt og se til muldvarpesakse. Han forklarer systemet: “Når muldvarpen kommer hjem, kommer den i klemme”.

Laura (6) i bilen: “Må vi godt høre noget musik? Men ikke TV-avisen! Børnemusik!”

Jeg bager klatkager, og der er blevet lidt røget i køkkenet. Niels (4): “Jeg henter lige mine dykkerbriller!”

Farfar er kommet på sygehuset, Laura spørger hvad han fejler, men jeg svarer, at det skal de først til at finde ud af. Niels (5) spørger: “Tror du, han…” – og jeg forventer, at han nu spørger, om jeg tror, farfar dør, men han fortsætter: “…tror du, han har øjenbetændelse?”

Lasse (3) spørger, hvornår vi skal i biografen. “En anden dag”, lyder svaret. Da han bliver afleveret i børnehaven og får at vide, at det er far, der henter ham, spørger han: “Hvornår henter du mig, mor?”. Svaret er “Det må blive en anden dag”. – “Nej, nej, dér skal vi i biografen!!”

Lasse (4) har et par af Niels’ aflagte bukser på og kommenterer: “De her bukser var engang Niels’! Dengang de var store!”

Lasse (4) får hældt mælk i glasset, men synes, der er for lidt. Argumentet: “Men jeg er TO tørstiger…!”

Lasse (7): “En Galapagosskildpadde kan veje et halvt ton. Det er …(tænkepause)… hvor mange poser havregryn er dét?”

Og den der er blevet refereret igen og igen:

Vi har talt om at få en kat. Niels og far er ude at gå og møder en dame med en cockerspaniel. Niels: “Far, det er sådan én, vi skal ha’, ikke også, – bare i kat”.