Nyt tøj til Egtvedpigen
I 2012 blev Egtvedpigens tøj stjålet. Det var nu bare en kopi, – det originale befinder sig på Nationalmuseet. I dag blev Egtvedpigens nye tøj præsenteret. Det har taget 215 timer at fremstille det, og det har kostet halvtreds tusind kroner.
Jeg håber ikke, hun bliver skuffet, men det ligner fuldstændigt hendes gamle tøj.
Og noget der undrer mig: Hvem i alverden stjæler hendes tøj? Og hvorfor? Og så en kopi? Det er lidt det samme som dengang, en kopi af guldhornene blev stjålet. Hvorfor dog?
Bortset fra det var det da et friskt snoreskørt, hun havde.