Er du til Sweet eller Slade?
Det spørgsmål stillede vi hinanden midt i 1970erne for at få et fingerpeg om, hvilken bås vi skulle sætte hinanden i. Begge bands var britisk glamrock med karakteristiske frisurer, vanvittige glitterkostumer og høje popstøvler, men Slade var lidt vildere end Sweet, der spillede mere pop.
Muligheden for at kunne lide begge orkestre sådan cirka lige godt eksisterede ikke. Det var enten det ene eller det andet. Jeg var til Sweet. Jeg kunne deres sange udenad og havde en overgang omtrent samme frisure som forsangeren Brian Connolly. Det var pænt dengang.
Og Sweet og Slade var dengang.
Troede jeg.
Nu har jeg lige læst i den lokale avis, at Sweet og Slade spiller her i Viborg i slutningen af marts næste år. Sammen! Det er helt uhørt. Det er Sweet eller Slade. Ikke og. Er det mon fordi der er faldet nogle af dem fra, så de kun tilsammen er nok til at være et band. Det er 40 år siden, jo. Fyrre år siden de toppede. Jeg vidste ikke engang, at de stadig eksisterede.
Og hvordan skal de så spille, når de skal spille sammen? Hvem skal synge for på Far Far Away og Wig-Wam Bam? Eller er det stadig to orkestre med hver sit repertoire? Man finder vel kun ud af det ved at løse billet.
Men der ved jeg altså ikke rigtigt. De ringer nok også snart fra 70erne og beder dem komme hjem og få håret touperet.
