Værd at samle på

Jeg gad vide, hvor min servietsamling befinder sig. Eller snarere, hvornår min servietsamling aktivt blev sendt til destruktion? Eller givet væk?

Vi samlede på så meget som børn. Kom vi til at snakke om hen over frokosten i dag. Egentlig startede snakken med, at vi delte en øl fra De 5 gårde, en Orla Märzen var det, hvis nogle sidder med lige dét spørgsmål. De 5 gårde er et produktionssamarbejde mellem fem danske godser og herregårde, og jeg kaldte for sjov pilsneren for en proprietærøl. Og fortalte, at begrebet proprietærgård temmelig tidligt i min barndom kom ind i mit aktive ordforråd, for når mine forældre havde været på den årlige udflugt med Nordfyns Landboforening, berettede de altid om besøgene på de store gårde, gerne i det eksotiske Jylland, hvor der var arrangeret markvandring for mændene, mens konerne var på havevandring. Og her var det væsentligt, især for min far, at skelne mellem herregårdene og de mindre proprietærgårde. På udflugterne fik deltagerne altid frokost på en eller anden restauration og eftermiddagskaffe et andet sted, og her havde min mor et stående påbud om at tage servietter med hjem til mig. Med logoer fra spændende steder som Pøt Mølle og Rask Mølle.

Jeg gad vide, om der overhovedet er nogen, der får trykt papirservietter med logo mere. I mine over tredive år som grafiker har jeg aldrig været ude for, at virksomheder, der skulle have ny designlinje og fik lavet brevpapir, visitkort og facadeskilte, også lige skulle have trykt en stabel servietter. Måske er alle restauranterne bare gået over til at dække op med stofservietter, som var nærmest kongelig Spitzenklasse, da jeg var barn. Men at ingen har specialservietter mere, gør det jo helt umuligt for små servietsamlende piger at udvide deres samlinger …!

Som om der findes servietsamlende småpiger mere.

Det var her, vi kom ind på samlingerne.

Servietsamlingen havde min længstvarende interesse. Det var en virkelig fin og stor kollektion. Jeg samlede også halvhjertet på frimærker. Der fandtes et sort album med ordet FRIMÆRKER i guldbogstaver på forsiden, som jeg havde arvet fra mine brødre, og de fleste frimærker stammede fra postkortene, som min mors moster i Farstrup havde sendt fra Kanarieøerne. Derfor havde vi temmelig mange fra Spanien, og grundet styret i landet på den tid var de stort set alle sammen med Franco på. General Franco i alle farver. Mortens barndoms halvhjertede frimærkesamling stammede mest fra Medova tepakkerne, hvor der lå en lille pose med 3-4 frimærker. Dem havde vi også nogle af. De kunne være fra Magyar Posta og Helvetia, som vi ikke anede hvor var.

Mortens storebror samlede på mønter. Det kan nu ikke have været en omfattende samling, for en af lillebrødrene nolede mønterne fra den lige så hurtigt, som de blev samlet, og købte snolder for dem.

Jeg arvede en påbegyndt flaskekapselsamling fra en af min brødre. Der er nemlig en stor fordel ved at være nummer tre i søskendeflokken: Man behøver ikke starte helt fra bunden selv. Det var også en fin samling, bortset fra enkle klamme og rustne eksemplarer, der dog havde så unikke motiver, at de ikke bare kunne kasseres. Den byggede jeg videre på i flere år og endte med over 300 forskellige kapsler, blandt andet flere fra det eksotiske Jylland, som jeg fandt på ferier hos min penneveninde på Grindstedkanten. Kapselsamlingen ved jeg heller ikke, hvor endte henne.

Hvad samler børn på i dag?