Spor i historien
Nej, det er altså sjovt, det her. Dette billede er taget i sidste uge på mit gamle kollegium i Aarhus. For tredive år siden boede min veninde og jeg i dubletten bag den øverste dør. Mange kollegianere har huseret der siden, og badeværelset er nok ikke længere den fine solgule farve, vi malede det i. Men læg lige mærke til klapbordet på væggen til højre for døren, nedenunder cowboybukserne på tørresnoren. Det bord har jeg lavet! Jeg konstruerede det i huggehuset hjemme på mine forældres gård og malede det i den grønne farve, som alle portene og dørene på staldbygningerne hjemme var; den maling havde far nemlig meget af. Jeg husker ikke, hvem vi fik til at hjælpe os med at sætte det op på væggen, men hvor var det skønt at kunne sidde ude og spise om sommeren.
Det var en enkel konstruktion. Et bræt var skruet på væggen. På det var bordpladen monteret med beslag, og under pladen var et ben skruet på med et beslag. En enkelt krog fra pladen til en øsken på benet holdt det stabilt, når det var slået ud, og samme krog blev sat i en øsken på væggen, når bordet ikke var i brug.
Sådan her:
Det er jo ikke til at vide, om vores efterfølgere har haft glæde af det. Men tænk alligevel, at det sidder der endnu. Der ser ikke ud til at være meget maling tilbage, og kollegiet er under renovation, så det bliver vel fjernet nu.
Men sejt lavet, egentlig.
