Hva’ så, Dansk Supermarked, ska’ vi ta’ bestik af nogle guldmærker?
Der var en, der i går på Facebook bad sine venner om at betænke hende med deres overskud af guldmærker fra Dansk Supermarked, og efterfølgende lagde hun et billede af sit bestik ud, så vi kunne se, hvor meget hun trængte til nyt. Altså, det var ganske rigtigt lidt forvasket og med “brugsspor” (som jeg har set man skriver på køb- og salgsider). Men det var ens. Alt sammen samme slags.
I sin tid begyndte jeg at samle på en serie rustfrit bestik. Pantry, hedder det, og det var røvdyrt, så efter få år holdt jeg op med at samle, fordi jeg ærlig talt syntes, det var spild af gode jule- og fødselsdagsgaveønsker. En bordkniv til 70 kroner? Helt ærligt! Og jeg havde alligevel overtaget min brors aflagte bestik, så behovet var ikke så stort.
Da min kæreste og jeg flyttede sammen, var det med altså med min brors og hans søsters aflagte bestik, og da vi 17 år senere flyttede fra hinanden igen, delte vi det bare. Cirka sådan som vi mente at kunne huske, fordelingen var.
I virkeligheden er jeg fuldstændig ligeglad med, hvordan det ser ud, bare der er nok af det, og det opfylder sit formål. Derfor er det stadig det, jeg har. Vi har vores favoritter, og nogle gange er man heldig at få både sin yndlingsgaffel og sin yndlingskniv samtidig.
Her er det meste af det.
Det er samme blandede cirkus med spiseskeer og teskeer. Måske skulle jeg gøre en ihærdigere guldmærkesamleindsats og købe noget rabatbestik i Føtex. Så det er ens.
Måske.
