Venstre synes det samme som højre

Mine klipklapper er stået af. Muligvis har de ligget og hvisket om det på skohylden og lavet en pagt og svoret en troskabsed.

På vej gennem gården kom jeg til at sparke den ene hæl mod en kantsten. Så knækkede sålen. Nåmmen, så kan jeg da også lige kigge efter et par nye klipklapper, når jeg går gennem byen, tænkte jeg.

Og så, netop da jeg trådte over dørtrinet ind til en skobutik, knækkede remmen på den anden sko, og jeg måtte gå videre på barfodet hippiemaner.

Så kan man da ikke få en tydeligere manifestation fra sådan et par sko. De vil ikke mere.

sko