Buksetal

Jeg har sorteret bukser, og her er juryens resultat:

Antal håbløst for små, og jeg kommer aldrig i dem igen: 3
Antal for små, men købt i dyr mærkevaregenbrugsbutik i Berlin (og derfor ekstra ærgerligt): 1
Antal rigtig størrelse, men i håbløst umoderne snit: 3
Antal kan godt gå, men lidt for meget svaj i benene: 2
Antal kan godt gå, men alligevel lige stramme nok: 1
Antal der passer og er lagt i skabet igen: 2

Jeg hader at købe tøj. Hader. Især bukser. Jeg hader at stå og svede i prøverum og vurdere og prøve igen. Men jeg kan jo ikke gå gennem livet med kun to par bukser, så nu har jeg været af sted.

I H&M står der skinny, slim, extra skinny, low waist, shitty slimmy på alle deres bukser, men jeg fandt et par almindeligt strammy, der godt kunne bruges.

I Vero Moda blev jeg hjulpet af ung pige, der kunne sit kram og strøede guldrandede bemærkninger.

“Dem her bruger jeg selv”
”Min mor bruger dem også”
“De giver sig rigtig meget”
“Min mor er rigtig glad for dem”
“Min mor har også store ben. Og en stor numse”

Og den der fik mig til at gå i prøverummet, selv om jeg godt nok syntes, de så smalle ud, bukserne:

“Min mor har altså større lår end dig”

Antal nyindkøbte bukser: 3

Udgivet i den store bunke - Tagget med , , - 2 kommentarer.