Brev fra Sochi
Jeg rydder op i julepyntkasserne. Der fandt jeg en skotøjsæske med breve fra midtfirserne. Hvordan den er endt sammen med julepynten kan jeg ikke gøre rede for, og jeg var lige ved at kaste den direkte i sækken til udsmidning. Så bladrede jeg lidt ned gennem konvolutterne og opdagede breve fra de unge russere, jeg mødte, da jeg var på sprogskole i Volgograd i sommeren 1985. Der var flest fra Viktor, som var den, jeg efterfølgende havde mest kontakt med. Åbenbart ikke nok, skal man dømme ud fra brevene.
Året var 1985, Gorbatjov havde introduceret perestrojka og man anede lysere udsigter, men det var stadig Sovjetunionen, alt blev overvåget, og vi kiggede os vagtsomt over skulderen, når vi uden tilladelse gik med hjem og besøgte de unge, som higede efter vestligt selskab.
Det første brev, jeg åbnede, var skrevet på russisk, men heldigvis har Viktor på bagsiden skrevet nøjagtigt det samme på engelsk. I hvert fald et engelsk, jeg kan forstå.
Længere nede i bunken så jeg pludselig et aktuelt stednavn, og jeg synes, det er sjovt lige netop under meget omtalt russisk Vinter-OL at finde et brev fra Sochi, hvor Viktor holdt sommerferie i 1986. Fortiden tager nutiden i hånden, og jeg tror da bare, æsken med breve er reddet fra udsmidning denne gang også.
