Check, tjek. Utjekket, tjek

Jeg har stadig et checkhæfte. Ja, det har jeg. Jeg bruger sjældent checks, det var mest, da børnene gik i folkeskolen, og der jævnligt skulle bestilles skolemælk. Så var det nemmest at skrive en check på beløbet og lægge i konvolutten i stedet for at fumle med at finde lige penge i kontanter. Men jeg har altså stadig muligheden.

Da Dankortsystemet brød ned i sidste uge og det meste af en dag efterlod landet i vildrede og med indskrænkede betalingsmuligheder, var også jeg spændt på, om vi dog kunne få aftensmad, for jeg havde ingen kontanter. Men så kom jeg i tanker om den check, jeg altid har i min pung – til hvis jeg pludselig skal købe noget et sted, hvor de ikke tager kort.

Systemet kom op at køre igen, inden jeg nåede til kassen i supermarkedet, så der var slet ingen panik.

Søn arbejder i butik, og senere skrød jeg over, hvor smart det er af mig altid at kunne lave penge selv, og så spurgte jeg ham, om han overhovedet vidste, hvad han skulle stille op, hvis nogen kom med en check.

“Vi tager ikke imod checks”, sagde han. “Vi siger til kunderne: Der er en bank lige overfor.”

… Hvad?